Så
er der langt om længe dømt forår for alvor, og de fleste af
os har trillet det i møde på årets første ture.
Enkelte mangler stadig at få et par tekniske detaljer på
plads, men jeg ved at der knokles som rasende rundt om på
værkstederne, for at få alle klar og kørende -
og det er sandelig ikke et sekund for tidligt.

Her
er en - endnu små søvnig Virago på vej ud af sit vinterhi.
Den
sene vinter har i den grad generet og forsinket årets
sæsonstart, hvilket faldt rigtig dårligt i tråd med at
flere af forårets traditionelle arrangementer allerede løb
af stablen i midten af marts.
Det
betød aflyste ture til åbent hus både hos Masi Motor i
Holbæk, og hos SPH Motor i Næstved, hvor flere ellers
havde set frem til at afprøve en enkelt alternativ motorcykel
- eller to!
Billedet
stammer fra påsken, og den blå himmel snyder. Det var tisse
koldt - folks outfit afslører da også at turen foregik
i lukket vogn.
Når Bakken åbner plejer København, fra den tidlige
morgenstund, at genlyde af hule drøn fra de tusindvis af
motorcykler, der fiser rundt i byen for sidst på eftermiddagen
at forsamles og fylde Nørrebrogade og tilstødende stræder,
helt fra Nørrebro Station og ind til Nørrebros Runddel. I år
spottede jeg to, TO! ensomme bikere på vej ind ad
Frederikssundsvej på hele dagen. Det gav et meget godt billede
af aftenens fremmøde til den store fælleskørsel. Ikke meget
mere end godt en tiendedel af det sædvanlige antal deltagende,
udgjorde optoget i år. Det er der sgu'tte meget folkefest
over.
Her slikker Henrik
forårs sol på terrassen uden for det nye Skovlyst. Vi har nu
afprøvet både det hjemmebryggede øl, k økkenet
samt stedets gæstfrihed over for tirsdags besøgende
Turklubbere.
Skovlyst har i den grad skiftet identitet og er blevet et
farlig fint sted, men vi oplevede ikke så meget som et løftet
øjenbryn over vores højrøstede skramlen rundt med møblementet
inde i den fine restaurant (så vi alle sammen kunne være om ét
bord)
Jane og
Janne havde fødselsdag i tirsdags og Jane gav kaffe og lagkage
i Esbønderup, så dertil gik årets første lidt våde og
lidt kolde tirsdagstur.
Søndag morgen ved Mosehuset... Henrik har lige råbt "To
minutter!"
og 18 motorcykler er på vej ud på eventyr i foråret.

Målet for den første søndagstur denne
sæson var Borup og Malerklemmen, der holdt "første søndag i måneden" for al bikerfolket.

-
Det var der en
hel del,
foruden os, der benyttede sig af.
Mennesker
og motorcykler i hundrede vis vrimlede omkring på parkerings
pladsen, så det var med at se sig for, at man ikke kørte
tæerne af hinanden.
Bespisningen
af de mange sultne klares fra en kæmpe grill, som bliver
slæbt udendørs i dagens anledning. 
Og således opdelt i Malerklemmens almindelige klientel, der
bliver serviceret inden døre og på terrassen, og de
læderbeklædte horder der husérer på parkeringspladsen og
de omkring liggende arealer, kan man tilgodese alle parter og
ingen går i vejen for hinanden.

Vi
kiggede på motorcykler, sludrede, "hang ud"
og råhyggede til det blev tid til at bryde op og med tungen
lige i munden, manøvrere ud gennem menneske mængden.
Undervejs
var endnu tre Turklubbere stødt til, og Johan og Lene, der
bor lige i nærheden inviterede os alle sammen på øl og
eftermiddagskaffe i haven.

En
skønnere start på en ny frisk Turklub sæson kan man næsten
ikke ønske sig.
Foråret er over os og husk nu at nyde hvert sekund. Fra nu af
går det stærkt. Det gælder bare om at holde hele sanse
apparatet i højeste alarmberedskab, for naturen har
overraskelser til os dagligt i denne tid.
-
Husk vi kører tirsdags ture kl. halv otte fra Skovlyst
(mødes ca. halv syv) og vi guffer is på "Linien"
torsdag ved syv tiden.
Søndagsture der er planlagt vil vi, så vidt det er muligt,
annoncere på forsiden af hjemmesiden, såvel som i
turkalenderen, så husk at holde øje her. - Har I gode ideer
til ture, så giv Henrik et praj. Vi kører under alle
omstændigheder fra Mosehuset hver søndag kl. 10.
- Ses vi derude ? -
Tilbagelænet tommel op... Mette
|