...Til gutten
her, som med stor indlevelse øste sin omfattende viden om øl og dets
fremstilling.
Carsten
lagde os totalt for sine fødder med denne - ja. man kan vel næsten
sige... Shakespeare lignende!? lovprisning af et af øllets
grundstoffer: Humlen.
Jeg
har tigget mig til billederne fra Frede, som havde husket kamera på dagen
- tak Frede!
Nå,
nok om kulturen.
For vi er kommet i gang med at køre
igen!
Med noget der ligner en måned forsinkelse, er vi vistnok alle sammen ved at
være på gaden langt om længe.

Som
man ser, er det helt utroligt som sådan en flok nypudsede Viragoer lyser op i
et vinterbrunt landskab.
Billedet
stammer fra et lille pitstop under påskens tur til "åbent hus" hos
Masi i Næstved.
Vejrguderne
var både med arrangørerne - og med alle ivrige os, der er
fuldstændig syge efter at mærke nogen fede Nm buldre løs mellem stængerne.
Selv
om
begivenheden, ifølge traditionen, løb af stablen i påsken, var rigtig, rigtig
mange motorcyklister fra nær og fjern myldret til.
En nyåbnet Suzuki
forhandler
henne om hjørnet benyttede sig af den megen virak til også at slå dørene op
og invitere indenfor - så hele Næstved og omegn måtte indtage sild,
snaps og skidne æg akkompagneret af brølet fra tusindvis af motorcykler, der
lagde vejen forbi i helligdagene.
Henriks
V-Max legekammerat, Jan har lavet en kæmpe ombygning på sin kværn hele
vinteren, og havde den udstillet nede hos Masi - så den måtte vi
selvfølgelig hen og dyrke.
Helt
utrolig flot er den blevet...
- Så
nu venter vi bare på at se den køre.
Der
var ikke rigtig nogen af "prøvetur modellerne", som fængede hos os
costumfolk i år, så vi nøjedes med at sive rundt i mylderet og indhalere
stemningen.
På
hjemvejen besluttede vi at kigge forbi hos Danish Costum Import og Peter
Hagen, som minsandten også bød på varme pølser og kaffe til folket.
Og
selvfølgelig masser af kig på hans enorme lager af motorcykler i alle
afskygninger. Her er i sandhed lidt for enhver smag - hvis man lige
ser bort fra den allermest kræsne.
For
mange af os var det årets første rigtige køretur, og selv om kulden stadig
bed lidt i kinderne NØD! vi vinden.
Jeg har lagt mærke til at nogen af Jer, der ikke kører med på turene så tit
- eller som måske ikke har prøvet at køre så meget kolonne
- finder kolonnekørsel enormt anstrengende og
koncentrationskrævende.
Til Jer vil jeg sige følgende!: Selvfølgelig er det hamrende vigtigt at I er 100%
på når vi kører i flok - Til gengæld kan jeg fortælle Jer, at hvis I
bare hænger på, og kører med på livet løs, vil I opdage at det med
tiden - og rutinen bliver langt lettere at færdes trygt og ubesværet
- også når vi er mange.
Uden man lægger
mærke til det, opstår der med tiden et usynligt samarbejde
mellem ens øjenkroge og højre håndled. Øjenkrogene affotograferer konstant
de omgivende kammerater, og håndleddet justerer
gas uden man overhovedet behøver at anstrenge sig - eller blande hjernen
ind i det. - Så bliver der også lidt tid til at nyde turen.

Vi
var helt ellevilde over endelig at blive sluppet løs på landevejene, så
dagen efter Masi turen - påskedag, var vi på farten igen, og kørte
søndagstur.
Vi
krydsede den flade "Lammefjord" - bugtede os over istids
mærkede Odsherred ud til Sejerø bugtens strandenge med de løsgående
kreaturer.
Spændende!
Når
vi nu alligevel var i nabolaget tjekkede vi lige ind på Sdr. Skovvej, og
improviserede en lille påskefrokost.
Det
er stadig småkøligt om fingerspidserne... og der mangler i allerhøjeste grad
grønt rundt omkring - det bliver fantastisk, når det hele
eksploderer.
Kan
I huske hvordan sådan en forsommeraften dufter lige når duggen er faldet... af
syren og kaprifolie og jasmin... ren aromaterapi!
Inden
jeg lukker og slukker her i hjørnet for denne gang, skal jeg lige sige, at
udover Frede er det Christian og Jeanne, der har skudt og sendt de ualmindelig
smukke og stemningsfulde billeder -
Se selv:

...
det er da hyg'ligt... ik'
Og
til aller, allersidst:
Lige en lille reminder til Jer, der ikke var med til generalforsamlingen og som
måske ikke lige har tjekket turkalenderen.
Husk! Vi har rykket køretidspunktet
om tirsdagen fra 19:30 til kl. 19:00. Så kan vi få lidt mere ud af
aftenen, og komme lidt længere omkring. Altså: afgang fra Skovlyst hver
tirsdag 19:00! (medmindre det står ned i stænger).
Tommel
op til
alle derude...
...Mette
|