Hej Turklubbere - og Venner |
|
Så
har der igen, igen været fest i farvandet.

Denne gang gjaldt det
Fyn MC Festival. Det er ved at være en fast Turklub
tradition, at vi sætter kursen vestover når fynboerne
trutter til samling i fest trompeten.
Forståeligt nok, for Fyn er jo fin - når man ellers kan få
øje på noget ud af sine regn duggede briller.
Vi har gjort det til en vane at slå følge med en lille
håndfuld "Virago Nordsjællændere", der er lige så pjattede
med at tage til træf som vi er. - Og vi blev våde
gjorde vi -
Meget møgvejr har jeg oplevet gennem årene i Turklubben, men
dog aldrig noget der bare lignede det vi kørte igennem på
vores vej til Fyn.
Eller at vejret gør det komplet umuligt at rejse vores
telte. Jeg tror vi rendte rundt i regnvejret i det meste af
en time, og gloede på vores bagage - ude af stand til at
stille noget op, fordi det ene skybrud efter det andet
tonsede ned over os.

Men
denne sommer har jo lært os, at det ikke er nogen
undskyldning, for ikke at boble over i ustyrlig livsglæde,
og feste løs med fuld musik.
- Og da vi lørdag morgen
stak hovederne ud af teltene, var det heldigvis dette
herlige syn der mødte os:

Jeg selv tog allerede af
sted fra Fyn igen lørdag formiddag, så jeg kunne være frisk
til Svend Oves flotte "Marguerite tur" om søndagen.
Det var en fælles tur med deltagelse af både Turklubbere og
Costum klubbere, og vi lagde ud i det herligst sensommervejr
fra Roskilde Havn, søndag morgen.
Herfra fik vi oplevet
midtsjælland på kryds og tværs, skal jeg lige love for.
Der var lagt en fantastisk skøn tur gennem landskab, som
fik os alle til at måbe. Og nok engang måtte vi sande, at
der stadig er sider af den gamle "Djævleø" som kan tage
vejret fra os.
Efter frokost - er svingende omgang flæskesteg med brun
sovs, kartofler og rødkål - som gjorde godt i sommervarmen,
tog vi på besøg hos Svend Ove og Hannes søn, Jacob og hans
venner. Jacob (og vennerne) bor på en kæmpe stor gammel
firlænget gård, der er omdannet til et bosted for psykisk
handicappede. Det var meget spændende at opleve, hvordan de
unge mennesker havde indrettet sig på stedet - og hvordan de
tydeligvis STORTRIVEDES der.
Vi blev alle mand budt på eftermiddags kaffe og hjemmebag,
og kvitterede bagefter for gæstfriheden med bagsædeture til
vores værter.
Stor tak til Svend Ove og til Ingolf, der var medarrangør,
for en herlig dag.

Hvis der stadig hersker tvivl hos
enkelte om, hvorvidt vi kører tirsdags ture - nu her
hvor vores mødested Skovlyst ligger i ruiner, ja så tag lige
og dyrk rækken her.
- Og her sidder
vi og sludrer og guffer i os

Michael har skudt de
stemningsfulde billeder en tirsdag aften i august, hvor vi
var et smut i Jyllinge Havn.
I søndags var det så
blevet tid til den årlige dukkert i Sejerø Bugten: Store
badedag.
- Og Gud hjælpe mig om vi ikke sidder og propper i hovederne
igen. Men det er jo en kær tradition at vi efter en køretur
på den flade Lammefjord, mæsker os i Strandlyst's frokost
bord - inden vi skal ned og boltre os i bølgerne.

Og bølger var der nok af
i år, til gengæld var luften lidt kold og mindre velegnet
til solbadning.
Her forfrisker Henrik sig - som den skumfødte Venus.
Husk nu tirsdags og
torsdags turene (når vejret er til det) Nu er vi ved at være
ved den årstid, hvor det er med at springe til når chancen
er der.
- Vi høres ved
igen her i Corner - og ses derude i vinden - Tommel op..
Mette
|