Rigtig
hjertelig go’hejski igen
alleTurklubbere....
Og velkommen hjem fra ferie, er det vel for de flestes
vedkommende også.
En historisk sommer – er det jo i år!
For første gang nogensinde nemlig: Året hvor den
ULTIMATIVE TUR - Fælles Turklub sommerferie med
motorcykler og habengut ad tvivlsomme veje til Sydpolen!!
(af alle steder) har haft premiere.
Et helt
igennem totalt sindssygt projekt, tilrettelagt og iscenesat
af energibundet, ildsjælen og ikke mindst galningen: Frank
Dantved.
Skønt
tvivlsomme og frygtsomme til start, var vi alligevel en flok
på 22 mand, hvis nysgerrighed og eventyrlyst tog tilpas
overhånd og drev os ud i det uvisse... Og i 9 dage lagde vi
vores skæbner, motorcykler og for enkeltes vedkommende endog
afkom, i hænderne på ovennævnte galning.
Jeg vil
senere, både her og i News, forsøge at give Jer et lille
indtryk af, hvilken fuldkommen enestående totaloplevelse,
som vi - man kunne med rette kalde os Turklubbens tossede
”test originaler” blev udsat for... En ting er i hvert fald
slået fuldstændig fast: Eksperimentet lykkedes, - og det
blev en bragende succes.
Den uges
tid vi tilbragte sammen bød på et sandt tæppebombardement af
oplevelser og indtryk, som bragte os hele følelsesregistret
rundt – og som af og til udfordrede vores gode kammeratskab.
Der dog lykkeligvis stod distancen, og det i en grad så der
er dømt højlydt grin og glæde, når som helst
Turklubbere er forsamlet (hvis man blev væk fra flokken,
gjaldt det bare om at følge lyden af latterbrølene) - og det
både dag og nat! Og jeg selv fik et evigt minde med mig
hjem fra Polen: en helt ny rynke! En rigtig glad grinerynke.
Kan man tænke sig en skønnere souvenir fra en ferie?
De 14
Virago/Stars (15, da Alex stødte til) opførte sig alle
eksemplarisk, og vi gennemførte den godt 2.500 km. lange tur
uden så meget som en sprunget pære, et knækket kabel, eller
en punktering. Når man lige ser bort fra en anelse
fordøjelsesbesvær, med tilhørende luft i maven hos et par af
Viragoerne, forårsaget af det mærkelige fluidum, som man i
Polen sælger som benzin, havde vi ikke antydningen af
tekniske problemer undervejs. Og det til trods for et yderst
krævende polsk vejnet (der dog visse steder er bedre end sit
rygte).
Med i
følget var foruden de 22 Turklubbere plus Wanda - samt Frank
og Wandas søn Robert - tillige Jørgen (Daddy Cool) og
Mariannes to små unger: Simone og Oliver på seks og tre år.
Et par perlehøns, der kørte stilen suverænt hele vejen, og
tappert benede i hælene på os andre, når vi oksede af sted
på Franks utallige udflugter. Respekt til Jer Troldeunger!
Jeg har
så utrolig meget at fortælle Jer om vores 9 eventyrlige dage
i Polen, for det blev en - helt i særklasse – enestående
oplevelse.
Det
kommer I til at høre meget mere om ved lejlighed.
Kæmpe
KÆMPE tak ! ! til Frank for alt hvad du har gjort og været
for os, og til Wanda for en opvartning og forplejning der
var konger værdig. Det var bare så flot! Og Robert! (Franks
knægt, fed fyr) Tak for følgeskabet og hjælpen på hjemturen,
fedt at lære dig at kende!
Og vel
hjemme igen, kan vi se frem til at tage hul på en
begivenhedsrig sensommer. Allerede d. 3. august, fest og
gang i Karlebo med Køge-rødderne.
D. 9. august går det løs igen, når Slow Joe snegler sig op
på de 50... altså år.
Dagen efter køler vi eventuelle hævede pander!! i
Sejrøbugten til Store Badedag. Så bare hæng på. Der er
tilbud nok at plukke af, og husk at sommeren er lang endnu,
aftnerne lune og lyse - og foran os ligger stadig mindst tre
måneders herlig køresæson.
Og så
lige en lille ”reminder”. Husk at vi kører tur HVER søndag.
Også når der ikke står noget specielt på programmet. På
sådanne dage er vi ekstra lydhøre over for forslag, og
Henriks ører står på stilke, såfremt man går og tumler med
en lys ide. Polen viser at intet projekt er for vanvittigt,
men så vildt behøver det altså ikke gå for sig om
søndagen. Under alle omstændigheder...Kom frisk!... Vi lever
kun én gang!
Glad
tommel op til alle mand -
Mette |