Rigtig hjertelig go’hejski igen alleTurklubbere....                                         
Og velkommen hjem fra ferie, er det vel for de flestes vedkommende også.
En historisk sommer – er det jo i år!
For første gang nogensinde nemlig: Året hvor den ULTIMATIVE TUR - Fælles Turklub sommerferie med motorcykler og habengut ad tvivlsomme veje til Sydpolen!! (af alle steder) har haft premiere.

Et helt igennem totalt sindssygt projekt, tilrettelagt og iscenesat af energibundet, ildsjælen og ikke mindst galningen: Frank Dantved.

Skønt tvivlsomme og frygtsomme til start, var vi alligevel en flok på 22 mand, hvis nysgerrighed og eventyrlyst tog tilpas overhånd og drev os ud i det uvisse... Og i 9 dage lagde vi vores skæbner, motorcykler og for enkeltes vedkommende endog afkom, i hænderne på ovennævnte galning.

Jeg vil senere, både her og i News, forsøge at give Jer et lille indtryk af, hvilken fuldkommen enestående totaloplevelse, som vi - man kunne med rette kalde os Turklubbens tossede ”test originaler” blev udsat for...  En ting er i hvert fald slået fuldstændig fast: Eksperimentet lykkedes, - og det blev en bragende succes. 

Den uges tid vi tilbragte sammen bød på et sandt tæppebombardement af oplevelser og indtryk, som bragte os hele følelsesregistret rundt – og som af og til udfordrede vores gode kammeratskab. Der dog lykkeligvis stod distancen, og det i en grad så der er dømt højlydt grin og glæde, når som helst Turklubbere er forsamlet (hvis man blev væk fra flokken, gjaldt det bare om at følge lyden af latterbrølene) - og det både dag og nat!  Og jeg selv fik et evigt minde med mig hjem fra Polen: en helt ny rynke! En rigtig glad grinerynke. Kan man tænke sig en skønnere souvenir fra en ferie? 

De 14 Virago/Stars (15, da Alex stødte til) opførte sig alle eksemplarisk, og vi gennemførte den godt 2.500 km. lange tur uden så meget som en sprunget pære, et knækket kabel, eller en punktering. Når man lige ser bort fra en anelse fordøjelsesbesvær, med tilhørende luft i maven hos et par af Viragoerne, forårsaget af det mærkelige fluidum, som man i Polen sælger som benzin, havde vi ikke antydningen af tekniske problemer undervejs. Og det til trods for et yderst krævende polsk vejnet (der dog visse steder er bedre end sit rygte). 

Med i følget var foruden de 22 Turklubbere plus Wanda - samt Frank og Wandas søn Robert - tillige Jørgen (Daddy Cool) og Mariannes to små unger: Simone og Oliver på seks og tre år. Et par perlehøns, der kørte stilen suverænt hele vejen, og tappert benede i hælene på os andre, når vi oksede af sted på Franks utallige udflugter. Respekt til Jer Troldeunger! 

Jeg har så utrolig meget at fortælle Jer om vores 9 eventyrlige dage i Polen, for det blev en - helt i særklasse – enestående oplevelse.

Det kommer I til at høre meget mere om ved lejlighed. 

Kæmpe KÆMPE tak ! ! til Frank for alt hvad du har gjort og været for os, og til Wanda for en opvartning og forplejning der var konger værdig. Det var bare så flot! Og Robert! (Franks knægt, fed fyr) Tak for følgeskabet og hjælpen på hjemturen, fedt at lære dig at kende! 

Og vel hjemme igen, kan vi se frem til at tage hul på en begivenhedsrig sensommer. Allerede d. 3. august, fest og gang i Karlebo med Køge-rødderne.
D. 9. august går det løs igen, når Slow Joe snegler sig op på de 50... altså år.
Dagen efter køler vi eventuelle hævede pander!! i Sejrøbugten til Store Badedag. Så bare hæng på. Der er tilbud nok at plukke af, og husk at sommeren er lang endnu, aftnerne lune og lyse - og foran os ligger stadig mindst tre måneders herlig køresæson. 

Og så lige en lille ”reminder”. Husk at vi kører tur HVER søndag. Også når der ikke står noget specielt på programmet. På sådanne dage er vi ekstra lydhøre over for forslag, og Henriks ører står på stilke, såfremt man går og tumler med en lys ide. Polen viser at intet projekt er for vanvittigt, men så vildt behøver det altså ikke gå for sig om søndagen. Under alle omstændigheder...Kom frisk!... Vi lever kun én gang!

Glad tommel op til alle mand - Mette