Hej Turklubbere!
Det hænder nu og
da at vores ture ender som de rene tilløbsstykker,
med rigtig, RIGTIG mange motorcykler i kolonnen. Og vi kan
vel nok blive enige om at det er den fedeste optur at blæse
af sted i en kæmpe flok, og se publikum ryge på røven af
benovelse inde på fortovet.
En
forudsætning for at vi alle mand kan glide ubesværet og til
minimal gene for andre trafikanter gennem landskabet, er dog
at vi til punkt og prikke kører efter reglerne for
kolonnekørsel.
Heldigvis kan vi her i Turklubben for det meste mønstre ro
og disciplin i rækkerne, men der er et par detaljer jeg har
bidt mærke i på det sidste, og som jeg godt lige vil tage op
med Jer –
Afstand!
– til manden skråt foran Jer – kun lige nok til at I kan nå
at bremse eller undvige, hvis han af en eller anden grund
pludselig befinder sig i Jeres spor (for selv at undvige
eller fordi han er røget på røven) men ikke! større
afstand end at andre trafikanter opfatter kolonnen som en
helhed, som det vil være uhensigtsmæssigt at møve sig ind i.
Ha’ øjenkontakt med manden foran dig i hans sidespejl, og
med ham bag dig i dit eget, så passer pengene.
Og så
kniber det med at komme op og få lukket hullerne i rækkerne
når folk kører fra. Husk! man bliver altid i sit
spor, men kører frisk op bagfra og bringer orden i kolonnen,
når folk kører fra eller går ud for at lukke af.
De af Jer der ikke er så fortrolige
med kolonnekørsel og reglerne herfor, kan jeg varmt anbefale
at kigge ind på Virago DK’s hjemmeside:
www.viragomcclub.dk (se under
”Kalenderen”) – og ellers – gør studier i marken! - Se
hvordan de gamle ræve tér sig – og gør ligeså.
Lagde I,
i den forbindelse mærke til hvor flot et flow der var i
rækkerne ved den store fællestur til Storstrømmen. Selv da
Køge rødderne stødte til og kolonnen blev anseelig, gled det
hele uden problemer fordi alle opførte sig korrekt. Og kan I
se hvor håbløst det er at styre så mange maskiner, når der
går ged i det, som det skete da Storstrømmerne infiltrerede
foretagendet.
Her
var der godt nok et par stykker, som skulle hjem og læse
lidt på lektien.
Et
fornemt eksempel på hvor flot en rutineret og velforberedt
turleder kan håndtere selv en meget stor og broget flok, fik
vi da Birgit og Ingolf tog os med en tur Glænø rundt (og
lidt til). Rundt regnet 50 turklubbere, halvt Custom,
halvt Virago, fordelt på ca. 40 cykler, fik en helt
uforglemmelig dag. Jamen altså, Birgit og Ingolf! Hvad skal
vi snart sige? Igen har I overgået Jer selv.
Ikke
alene bød dagen på den ene storslåede naturoplevelse efter
den anden, som sædvanlig virtuost præsenteret for os af en
veloplagt Ingolf. Næh, inden Birgit svingede sig op på
Viragoen bag sin husbond, for at føre flokken an, ja så
havde hun såmænd lige forberedt en sand luksusbuffet til os
alle, med håndrullede deller, mørbradbøffer ad libitum,
hendes legendariske kartoffelsalat (på dagen i hele to
udførelser) salater og grønt i alle afskygninger - og jeg
kunne blive ved og ved.
Birgit
og Ingolf! Tusind, tusind tak for en forrygende dag. I ka’
sgu det pis!
Til
gengæld imponerede dagens bagstopper os ikke specielt med
sin indsats. På alles vegne: Sorry! til John Web og Nønne,
og båt i øvhornet til Kjeld.
Og så
har vi jo været en tur over Sundet igen. Denne gang til
internationalt træf – svenskernes første på hjemlig grund –
16 turklubbere, plus et par, måske kommende? Hvem ved!
havde fundet vej til Hanksville Farm, som lagde ramme om
begivenheden. I alt var over 400 motorcykler mødt frem,
hvilket jeg finder flot set i lyset af at svenskerne den
selv samme weekend afholdt Sweedish Bikemeet lidt længere
nordpå. Ex. Milliniummerne: Spir og Aude havde gjort en brav
indsats ved i ugerne forinden at køre fra træf til træf,
først i England og derfra direkte til Holland og undervejs
samle Virago venner fra hele Europa op, for at tage dem med
til Sverige. De ankom spektakulært til campen med en kolonne
på 200 motorcykler, eskorteret fra broen af svensk politi.
Sejt gået ! !
Når
svenskerne holder træf er der orden i sagerne. Teltpladsen
var organiseret således at det var umuligt at skvatte over
nogens barduner idet teltene skulle anbringes så tæt at en
person af normalstørrelse under ingen omstændigheder kunne
kile sig imellem. Svensk militær var udkommanderet for at
varetage forplejningen af de mange sultne, via et til
lejligheden restaureret feltkøkken. Ja, ja her skulle ikke
spares! Ganske vist bar installationen præg af ikke at have
været i anvendelse siden 1. Verdenskrig, men det fungerede
glimrende når man bare sørgede for at starte aftensmåltidet
op i god tid. Og jeg skal love for, at de udkommanderede var
på pletten.
Aldrig
så snart havde den sidste morgenmadsspiser fået fyldt sin
tallerken, (her var hærens personel særdeles nøjeregnende,
med de afmålte portioner) før man trak i skåneærmerne! Jo, I
læste rigtigt, og det er ikke en joke. Dette praktiske
klædningsstykke er højt skattet i den svenske armé. Og ved
10:30 tiden var de camouflageklædte i færd med, under
iagttagelse af stor iver, at smadre og skamkoge kød og
grøntsager til aftensmåltidet, og det holdt de på med den
udslagne dag. De indfødte virkede fornøjede med
arrangementet. Det var nok noget andet end de lutfisk og
surströmminger, som de til daglig render rundt og gnaver på,
vi danske frekventerede jævnligt den enlige pølsevogn på
pladsen.
Men vi
havde en pragtfuld weekend, i rigtig mange gode venners lag,
grinede drak øl, kiggede på skinnende motorcykler, grinede
og drak mere øl, og Råhyggede os! Henrik forsvarede sin
titel i slowride, og vandt som sædvanlig.
Godt nok
måtte vi hos svenskerne undvære basale nødvendigheder som:
Kompressor til luftmadrasser, træk og slip, testbænk, fri
kaffe, anstændige præmier til lotteri og konkurrencer, varmt
vand i duschen, salgsboder med tøj og asserories og i den
dur, og selv da stemningen fredag aften nåede sit højeste,
var der lige et par trin op til den tøjlesløse livsglæde,
der er standard på hollandske, engelske og danske træf. Til
gengæld stod ivrige svenske officials klar overalt til, når
som helst, at udmåle vores alkoholpromiller.
Jovist,
det er altid spændende at opdage andre folkeslags sæder og
skikke!
Træf
skal opleves på egen krop, så Jer der ikke har været med
endnu – se at få pakket custombaggen til næste gang der
truttes til samling i træftrompeten.
Det var så alt fra mig i denne omgang
(som om det ikke også var rigeligt), men det kan I takke
Master Thomsen for, han har selv sagt at jeg bare kan sludre
løs.
Vi ses derude
C
og svedigt hej fra
Mette |