Hej
igen Turklubbere
|
|
Stor
rejseaktivitet har sat sit præg på den sidste måneds tid i
Turklubben.
Polen, Frankrig, Tyskland og England har lagt landeveje til
vores eventyrlyst, og dette syn af hårdt og højt pakkede
motorcykler, bemandet med hensigtsmæssigt klædte Turklubbere,
har været hverdagskost i ugevis.

Frank
har nok engang taget stikket
hjem, og givet et hold Turklubbere plus glade gæster fra
Nordsjælland og Bornholm,
en uden tvivl aldeles uforglemmelig oplevelse.
- Og mulighed for ved selvsyn at konstatere at jeg ikke
har overdrevet det mindste når jeg tidligere har beskrevet de
polske trafikanter som værende bøller af svær kaliber.
Igen i år inviterede
gutterne fra Costum klubben, der hvert år tager et smut til
Frankrig, os Turklubbere med på rejsen. En god
håndfuld fulgte opfordringen, og selvom vejret til tider ikke
helt matchede de mange soltoppe, bikinier og flasker med højt
faktortal, der optimistisk var stoppet i bagagen hjemmefra,
fik alle et vidunderligt møde med foråret i de Franske
Alper.
Skal
man tro de glade øjne og skinnende røde kinder, som folkene
der deltog i Alex tur til Harzen vendte hjem med - ja så har
der nærmest været tale om et luksus kurophold dernede. Man
siger gerne at i Harzen regner det to gange... først
ned fra himlen, og siden ned fra alle de megahøje træer. Men
en sjælden gang skinner solen, som det var tilfældet på
denne kanontur.
-
Og så er der jo England, og internationalt træf. 20
motorcykler - Turklubbere og et par mand fra Virago
Østjylland, rejste allerede til England weekenden inden
træffet. Efter ankomsten til Harwich splittede vi op -
Torben tog et par mand med sydover til privat indkvartering
og forplejning som var de grever og baroner. Resten af os
drog mod nordøst og bosatte os lidt syd for Manchester.
Heroppe stødte Alex til midt i ugen med et hold på
yderligere 8 motorcykler.

- Og her har I så et
vieu ud over vores camp i Glencote Caravanpark i Peak District
National Park, som for
"nordholdet" udgjorde vores base den første uge vi
var i landet. Et fuldstændig fortryllende sted med
fantastiske faciliteter. Se selv! Vores egne små private fliseterrasser
- og ved hvert telt! vandhaner og elstik til barbering og tlf.oplader,
føntørrer og fladjern... fladjern!?? (jeg bruger som regel
bare min hjelm) Toilet og bade forhold var en standard der sagde
spar to - og ikke mindst var der gå afstand til de to hyggeligste
engelske pub'er man kan tænke sig.
Den
ene gemte sig, bedårende idyllisk bag den gamle Cheddleton
Station, hvorfra der var daglig afgang med et oldgammelt
damplokomotivtrukket tog - ægte Agatha Christie style - til
rundtur i omegnen.
Den anden, som blev vores stam pub, bød på ægte festlig
og folkelig stemning, lækker ale og fed
musik på "juken".
Det
er ikke let at finde camping pladser, der uden videre lukker
så stor en flok bikere indenfor, men her på Glencote var vi
mere end heldige.
Og vi kvitterede for tilliden med en eksemplarisk opførsel,
som vores værter roste os meget for ved vores afrejse.

Se
lige hvor vi råhyggede omkring morgenbordet på Jans
terrasse. Køerne som græsser fredeligt på skåningen bag
os, blev hver morgen brutalt vækket af en spirrevip af en
kvæghyrde, som drev dem ind til morgenmalkning ridende
offroader for fuld skrue.
-
Og efter morgenmaden var det afsted
ud på eventyr i områdets guddommelig
smukke og afvekslende natur.
Ustandselig
måtte vi bare stå af for at
fotografere fordi scenerier, hinsides vores
vildeste fantasi, tonede frem for øjnene
af os.
 
Hen mod slutningen af ugen lagde alle, nord såvel som syd
hold, kursen mod Northhampton for at samles til det årlige
internationale Virago/Star "get together"
som rødderne fra Outriders UK havde lagt billet ind på.
PARTY ON
!
- Og det
lige til baren rendte tør for øl.

Corners
Kolonneservice
Når
kolonnen gør holdt for ubetinget vigepligt /rødt lys,
samles alle kørere og holder tæt side om side i to
rækker. Her skal du, selvfølgelig køre op på
siden af din forreste sidemand! Når kolonnen igen
sætter i gang, indtager man den oprindelige zigzag
formation.
Hvis en kører foran dig i din række kører fra, så
der opstår "hul" i rækken - dvs. at du kan
se en tom plads fremme mellem dine to foran kørende
sidemænd - kører du op og lukker hullet. Her
skal du altså overhale din nærmeste sidemand! Han ved
og forventer at du kommer, og holder øje med
dig i sit spejl indtil du er på plads. Opstår der
tomme pladser i rækken ved siden af dig, skal du intet
foretage dig. KRYDS ALDRIG! FRA DEN ENE RÆKKE
TIL DEN ANDEN!
I næste Kolonneservice gælder det: Afstand!
|
I
får selvfølgelig hele den sande og usminkede beretning om
både tur og træf senere i News. Det er lovlig stor
mundfuld her i Corner.
Sol
og midsommer er lige om hjørnet og næste gang har jeg bla.
planer om at vise Jer lidt om hvordan frygtløse Turklubbere
gir' den gas i gokart.
Pas rigtig godt på Jer selv derude i den farlige
trafik! Vi ses...
Med tommel til vejrs ... Mette
|