Hej
Turklubbere!
|
|
Det hænder nu
og da at vores ture ender som de rene tilløbsstykker, med
rigtig, RIGTIG mange motorcykler i kolonnen. Og vi kan vel nok
blive enige om at det er den fedeste optur at blæse af sted i
en kæmpe flok, og se publikum ryge på røven af benovelse
inde på fortovet.
En
forudsætning for at vi alle mand kan glide ubesværet og til
minimal gene for andre trafikanter gennem landskabet, er dog
at vi til punkt og prikke kører efter reglerne for
kolonnekørsel.
Heldigvis kan
vi her i Turklubben for det meste mønstre ro og disciplin i
rækkerne, men der er et par detaljer jeg har bidt mærke i
på det sidste, og som jeg godt lige vil tage op med Jer –
Afstand! – til manden skråt
foran Jer – kun lige nok til at I kan nå at bremse eller
undvige, hvis han af en eller anden grund pludselig befinder
sig i Jeres spor (for selv at undvige eller fordi han er
røget på røven) men ikke! større afstand end at andre
trafikanter opfatter kolonnen som en helhed, som det vil være
uhensigtsmæssigt at møve sig ind i. Ha’ øjenkontakt med
manden foran dig i hans sidespejl, og med ham bag dig i dit
eget, så passer pengene.
Og så kniber
det med at komme op og få lukket hullerne i rækkerne når
folk kører fra. Husk! man bliver altid i sit spor, men kører
frisk op bagfra og bringer orden i kolonnen, når folk kører
fra eller går ud for at lukke af.
De af Jer
der ikke er så fortrolige med kolonnekørsel og reglerne
herfor, kan jeg varmt anbefale at kigge ind på Virago DK’s
hjemmeside: www.viragomcclub.dk
(se under "Kalenderen") – og ellers – gør
studier i marken! - Se hvordan de gamle ræve tér sig – og
gør ligeså.
Lagde I, i den
forbindelse mærke til hvor flot et flow der var i rækkerne
ved den store fællestur til Storstrømmen. Selv da Køge
rødderne stødte til og kolonnen blev anseelig, gled det hele
uden problemer fordi alle opførte sig korrekt. Og kan I se
hvor håbløst det er at styre så mange maskiner, når der
går ged i det, som det skete da Storstrømmerne infiltrerede
foretagendet. Her var der
godt nok et par stykker, som skulle hjem og læse lidt på
lektien.
Et fornemt
eksempel på hvor flot en rutineret og velforberedt turleder
kan håndtere selv en meget stor og broget flok, fik vi da
Birgit og Ingolf tog os med en tur Glænø rundt (og lidt
til). Rundt regnet 50 turklubbere, halvt Custom, halvt Virago,
fordelt på ca. 40 cykler, fik en helt uforglemmelig dag.
Jamen altså, Birgit og Ingolf! Hvad skal vi snart sige? Igen
har I overgået Jer selv.
Ikke alene bød
dagen på den ene storslåede naturoplevelse efter den anden,
som sædvanlig virtuost præsenteret for os af en veloplagt
Ingolf. Næh, inden Birgit svingede sig op på Viragoen bag
sin husbond, for at føre flokken an, ja så havde hun
såmænd lige forberedt en sand luksusbuffet til os alle, med
håndrullede deller, mørbradbøffer ad libitum, hendes
legendariske kartoffelsalat (på dagen i hele to udførelser)
salater og grønt i alle afskygninger - og jeg kunne blive ved
og ved.
Birgit og
Ingolf! Tusind, tusind tak for en forrygende dag. I ka’ sgu
det pis!
Til gengæld
imponerede dagens bagstopper os ikke specielt med sin indsats.
På alles vegne: Sorry! til John Web og Nønne, og båt i
øvhornet til Kjeld.
Og så har vi
jo været en tur over Sundet igen. Denne gang til
internationalt træf – svenskernes første på hjemlig grund
– 16 turklubbere, plus et par, måske kommende? Hvem ved!
havde fundet vej til Hanksville Farm, som lagde ramme om
begivenheden. I alt var over 400 motorcykler mødt frem,
hvilket jeg finder flot set i lyset af at svenskerne den selv
samme weekend afholdt Sweedish Bikemeet lidt længere nordpå.
Ex. Milliniummerne: Spir og Aude havde gjort en brav indsats
ved i ugerne forinden at køre fra træf til træf, først i
England og derfra direkte til Holland og undervejs samle
Virago venner fra hele Europa op, for at tage dem med til
Sverige. De ankom spektakulært til campen med en kolonne på
200 motorcykler, eskorteret fra broen af svensk politi. Sejt
gået ! !
Når svenskerne
holder træf er der orden i sagerne. Teltpladsen var
organiseret således at det var umuligt at skvatte over nogens
barduner idet teltene skulle anbringes så tæt at en person
af normalstørrelse under ingen omstændigheder kunne kile sig
imellem. Svensk militær var udkommanderet for at varetage
forplejningen af de mange sultne, via et til lejligheden
restaureret feltkøkken. Ja, ja her skulle ikke spares! Ganske
vist bar installationen præg af ikke at have været i
anvendelse siden 1. Verdenskrig, men det fungerede glimrende
når man bare sørgede for at starte aftensmåltidet op i god
tid. Og jeg skal love for, at de udkommanderede var på
pletten.
Aldrig så
snart havde den sidste morgenmadsspiser fået fyldt sin
tallerken, (her var hærens personel særdeles nøjeregnende,
med de afmålte portioner) før man trak i skåneærmerne! Jo,
I læste rigtigt, og det er ikke en joke. Dette praktiske
klædningsstykke er højt skattet i den svenske armé. Og ved
10:30 tiden var de camouflageklædte i færd med, under
iagttagelse af stor iver, at smadre og skamkoge kød og
grøntsager til aftensmåltidet, og det holdt de på med den
udslagne dag. De indfødte virkede fornøjede med
arrangementet. Det var nok noget andet end de lutfisk og
surströmminger, som de til daglig render rundt og gnaver på,
vi danske frekventerede jævnligt den enlige pølsevogn på
pladsen.
Men vi havde en
pragtfuld weekend, i rigtig mange gode venners lag, grinede
drak øl, kiggede på skinnende motorcykler, grinede og drak
mere øl, og Råhyggede os! Henrik forsvarede sin titel i
slowride, og vandt som sædvanlig.
Godt nok måtte
vi hos svenskerne undvære basale nødvendigheder som:
Kompressor til luftmadrasser, træk og slip, testbænk, fri
kaffe, anstændige præmier til lotteri og konkurrencer, varmt
vand i duschen, salgsboder med tøj og asserories og i den
dur, og selv da stemningen fredag aften nåede sit højeste,
var der lige et par trin op til den tøjlesløse livsglæde,
der er standard på hollandske, engelske og danske træf. Til
gengæld stod ivrige svenske officials klar overalt til, når
som helst, at udmåle vores alkoholpromiller.
Jovist, det er
altid spændende at opdage andre folkeslags sæder og skikke!n.
Træf skal
opleves på egen krop, så Jer der ikke har været med endnu
– se at få pakket custombaggen til næste gang der truttes
til samling i træftrompeten.
Det var så alt
fra mig i denne omgang (som om det ikke også var rigeligt),
men det kan I takke Master Thomsen for, han har selv sagt at
jeg bare kan sludre løs.
Vi ses
derude C og svedigt hej fra Mette
|