Hej Turklubbere!

Det hænder nu og da at vores ture ender som de rene tilløbsstykker, med rigtig, RIGTIG mange motorcykler i kolonnen. Og vi kan vel nok blive enige om at det er den fedeste optur at blæse af sted i en kæmpe flok, og se publikum ryge på røven af benovelse inde på fortovet.

En forudsætning for at vi alle mand kan glide ubesværet og til minimal gene for andre trafikanter gennem landskabet, er dog at vi til punkt og prikke kører efter reglerne for kolonnekørsel.

Heldigvis kan vi her i Turklubben for det meste mønstre ro og disciplin i rækkerne, men der er et par detaljer jeg har bidt mærke i på det sidste, og som jeg godt lige vil tage op med Jer – Afstand! – til manden skråt foran Jer – kun lige nok til at I kan nå at bremse eller undvige, hvis han af en eller anden grund pludselig befinder sig i Jeres spor (for selv at undvige eller fordi han er røget på røven) men ikke! større afstand end at andre trafikanter opfatter kolonnen som en helhed, som det vil være uhensigtsmæssigt at møve sig ind i. Ha’ øjenkontakt med manden foran dig i hans sidespejl, og med ham bag dig i dit eget, så passer pengene.

Og så kniber det med at komme op og få lukket hullerne i rækkerne når folk kører fra. Husk! man bliver altid i sit spor, men kører frisk op bagfra og bringer orden i kolonnen, når folk kører fra eller går ud for at lukke af.

De af Jer der ikke er så fortrolige med kolonnekørsel og reglerne herfor, kan jeg varmt anbefale at kigge ind på Virago DK’s hjemmeside: www.viragomcclub.dk (se under "Kalenderen") – og ellers – gør studier i marken! - Se hvordan de gamle ræve tér sig – og gør ligeså.

Lagde I, i den forbindelse mærke til hvor flot et flow der var i rækkerne ved den store fællestur til Storstrømmen. Selv da Køge rødderne stødte til og kolonnen blev anseelig, gled det hele uden problemer fordi alle opførte sig korrekt. Og kan I se hvor håbløst det er at styre så mange maskiner, når der går ged i det, som det skete da Storstrømmerne infiltrerede foretagendet. Her var der godt nok et par stykker, som skulle hjem og læse lidt på lektien.

Et fornemt eksempel på hvor flot en rutineret og velforberedt turleder kan håndtere selv en meget stor og broget flok, fik vi da Birgit og Ingolf tog os med en tur Glænø rundt (og lidt til). Rundt regnet 50 turklubbere, halvt Custom, halvt Virago, fordelt på ca. 40 cykler, fik en helt uforglemmelig dag. Jamen altså, Birgit og Ingolf! Hvad skal vi snart sige? Igen har I overgået Jer selv.

Ikke alene bød dagen på den ene storslåede naturoplevelse efter den anden, som sædvanlig virtuost præsenteret for os af en veloplagt Ingolf. Næh, inden Birgit svingede sig op på Viragoen bag sin husbond, for at føre flokken an, ja så havde hun såmænd lige forberedt en sand luksusbuffet til os alle, med håndrullede deller, mørbradbøffer ad libitum, hendes legendariske kartoffelsalat (på dagen i hele to udførelser) salater og grønt i alle afskygninger - og jeg kunne blive ved og ved.

Birgit og Ingolf! Tusind, tusind tak for en forrygende dag. I ka’ sgu det pis!

Til gengæld imponerede dagens bagstopper os ikke specielt med sin indsats. På alles vegne: Sorry! til John Web og Nønne, og båt i øvhornet til Kjeld.

Og så har vi jo været en tur over Sundet igen. Denne gang til internationalt træf – svenskernes første på hjemlig grund – 16 turklubbere, plus et par, måske kommende? Hvem ved! havde fundet vej til Hanksville Farm, som lagde ramme om begivenheden. I alt var over 400 motorcykler mødt frem, hvilket jeg finder flot set i lyset af at svenskerne den selv samme weekend afholdt Sweedish Bikemeet lidt længere nordpå. Ex. Milliniummerne: Spir og Aude havde gjort en brav indsats ved i ugerne forinden at køre fra træf til træf, først i England og derfra direkte til Holland og undervejs samle Virago venner fra hele Europa op, for at tage dem med til Sverige. De ankom spektakulært til campen med en kolonne på 200 motorcykler, eskorteret fra broen af svensk politi. Sejt gået ! !

Når svenskerne holder træf er der orden i sagerne. Teltpladsen var organiseret således at det var umuligt at skvatte over nogens barduner idet teltene skulle anbringes så tæt at en person af normalstørrelse under ingen omstændigheder kunne kile sig imellem. Svensk militær var udkommanderet for at varetage forplejningen af de mange sultne, via et til lejligheden restaureret feltkøkken. Ja, ja her skulle ikke spares! Ganske vist bar installationen præg af ikke at have været i anvendelse siden 1. Verdenskrig, men det fungerede glimrende når man bare sørgede for at starte aftensmåltidet op i god tid. Og jeg skal love for, at de udkommanderede var på pletten.

Aldrig så snart havde den sidste morgenmadsspiser fået fyldt sin tallerken, (her var hærens personel særdeles nøjeregnende, med de afmålte portioner) før man trak i skåneærmerne! Jo, I læste rigtigt, og det er ikke en joke. Dette praktiske klædningsstykke er højt skattet i den svenske armé. Og ved 10:30 tiden var de camouflageklædte i færd med, under iagttagelse af stor iver, at smadre og skamkoge kød og grøntsager til aftensmåltidet, og det holdt de på med den udslagne dag. De indfødte virkede fornøjede med arrangementet. Det var nok noget andet end de lutfisk og surströmminger, som de til daglig render rundt og gnaver på, vi danske frekventerede jævnligt den enlige pølsevogn på pladsen.

Men vi havde en pragtfuld weekend, i rigtig mange gode venners lag, grinede drak øl, kiggede på skinnende motorcykler, grinede og drak mere øl, og Råhyggede os! Henrik forsvarede sin titel i slowride, og vandt som sædvanlig.

Godt nok måtte vi hos svenskerne undvære basale nødvendigheder som: Kompressor til luftmadrasser, træk og slip, testbænk, fri kaffe, anstændige præmier til lotteri og konkurrencer, varmt vand i duschen, salgsboder med tøj og asserories og i den dur, og selv da stemningen fredag aften nåede sit højeste, var der lige et par trin op til den tøjlesløse livsglæde, der er standard på hollandske, engelske og danske træf. Til gengæld stod ivrige svenske officials klar overalt til, når som helst, at udmåle vores alkoholpromiller.

Jovist, det er altid spændende at opdage andre folkeslags sæder og skikke!n.

Træf skal opleves på egen krop, så Jer der ikke har været med endnu – se at få pakket custombaggen til næste gang der truttes til samling i træftrompeten.

Det var så alt fra mig i denne omgang (som om det ikke også var rigeligt), men det kan I takke Master Thomsen for, han har selv sagt at jeg bare kan sludre løs.

Vi ses derude C og svedigt hej fra Mette