Hejsa
alle Turklubbere
|
|
Så
er der for alvor gang i tur aktiviteterne, og jeg kan godt
fortælle Jer at det er en pinsel uden sidestykke, at ha' sin
Virago stående og samle støv på værkstedet.
For tiden er præget at et mylder af tilbud om ture i både
ind og udland, og her er heldigvis lidt for enhver smag. Det
betyder at vi ind i mellem splitter op og kører i hver sin
retning i mindre grupper. Smart nok, for det ville være
lettere problematisk, hvis alle 70 Turklubbere skulle følges
ad hele tiden.
Den
23. til 24. april blev der afholdt DMC bronze kursus i
Sorø, og her drog en blandet flok af nye og gamle,
rutinerede og grønne af sted for at udfordre sig selv og
deres maskiner.

Høj
sol og tør bane skabte ideelle betingelser for at gi' den gas
mellem keglerne. Johan så sit snit til at hoppe af
motorcyklen og skyde dette stemningsbillede fra weekendens
træning.
- Friskt gjort - og tak for'ed, Johan.
Selv samme weekend gik søndagsturen til Kullen på den
skånske vestkyst - ganske vist uden tur- leder, Henrik. Det
lykkedes imidlertid alligevel for flokken at nå toppen. 
-
Her er en lille håndfuld krøbet helt til vejrs i den tynde
luft, hvorfra der - som man kan se var den mest blændende
blå udsigt.
Det
er Jens, der har været frisk på aftrækkeren - og har sendt
mig de her dejlige indtryk fra turen.
Hjertelig tak for
billederne Jens!
Den lader jeg lige stå som en
opfordring til Jer andre:
I må MEGET gerne sende mig læssevis af fede og skægge
billeder fra ture og andet klubspas
For
tiden "hænger" hjemmesidens billedarkiv en smule og
det er ikke mange nye fotos vi ser der. Men bare send hvad I
har af spændende sager, så jeg kan vise Jer en masse gode
billeder her i Corner.
Hen over foråret har
vi haft en hel del gæster (og måske kommende Turklubbere)
med os på tirsdags og søndagsture. Flere har aldrig før
prøvet at køre kolonnekørsel, og er ikke helt fortrolig med
de regler der gælder i denne disciplin. Det har inspireret
mig til at indføre den lille blå rubrik som I finder lidt
længere nede på siden.
Turklubben er kendt viden om for vores eksemplarisk flotte og
sikre kørsel, og det giver stor ro og tryghed under kørslen,
at vi alle sammen ved hvor vi har hinanden.
Derfor er det nok så vigtigt at alle der kører med har tjek
på systemet - og selvfølgelig, alle Jer der kan det pis
på rygraden, kan jo bare springe "den blå" over.
Den
forgangne weekend har Virago Danmark som bekendt afholdt
generalforsamling og dertil hørende træf, med Virago Esbjerg
som de glade værter.
Mange Turklubbere var spredt for alle vinde i de dage. Ét
hold i Polen med Frank (den frygtløse) og ét (tøsehold!)
med Thomas og Johnny i Frankrig. Derfor var Turklubben,om ikke
fraværende, så dog ikke så talrigt repræsenterede som vi
plejer.

Selv
havde jeg ladet mig lokke til Scheveningen i Holland - et
fuldstændig fantastisk sted - hvor V-Max Club Holland havde
inviteret det meste af Europa til et Guinnes rekordforsøg.

Forsøget gik ud på at samle den største kolonne V-Max'er
nogensinde til at tilbagelægge en vis strækning. Her er prosession
nok nærmere det rigtige ord, for det lykkedes ikke alene at
slå rekorden - storslået endda
- men også at samle mellem 600 og 700 Max'er - i alle mulige
farver og
faconer.


Se selv! Det er ikke
kun os Virago/Star mennesker, der er kreative og fulde af
fantasi.
Hvad
mener I for eksempel
om denne her bistre bandit?!
-
Eller en "fat ass" som den her, der næppe behøver
støtteben af
betydning.

Jeg
kunne blive ved og ved med at vise Jer fantastiske V-Max
billeder, men jeg må nok hellere styre mig lidt. Vi er
jo en Virago klub.
Spændende var det dog, at være del af sådan en
begivenhed.
Foran
os venter nu Englands turen og det årlige internationale
træf. Ingen tvivl om at det bliver en af sommerens helt store
oplevelser.
- Og jeg render lige pt. rundt og bider negle og beder
til at værkstedet kan nå at få min Virago skruet
forsvarligt sammen inden vi drager af sted.
Corners Kolonneservice
Som
noget nyt vil I her i Corner støde på denne lille
rubrik, hvor jeg gennemgår de vigtigste regler for
kolonnekørsel, og bringer gode råd om takt og tone i
kolonnen.
En motorcykelkolonne placerer sig i vognbanen i to
snorlige rækker - en til højre, og en til venstre i
banen. Turlederen forrest selvfølgelig, og altid i venstre
side! Bag ham fordeler kørerne sig skiftevis til
højre og venstre i vognbanen, således at der til
enhver tid er en "tom" plads lige foran og
lige ved siden af hver enkelt kører. Under
kørslen MÅ DU ALDRIG OVERHALE ELLER KØRE OP PÅ
SIDEN AF DIN SIDEMAND FORAN DIG! - Dette er
den vigtigste regel af alle! Den "tomme" plads
op til køreren foran dig i din række TILHØRER din
sidemand. Her skal han til enhver tid kunne undvige ind
foran dig,
såfremt en pludselig forhindring dukker op. Derfor:
Hold hele tiden samme afstand op til din sidemand.
Sætter han farten ned gør du det samme!
Der findes to undtagelser for denne regel, som jeg
vender tilbage til i næste Corner.
|
I
disse dage arbejder jeg indædt på at finde en velegnet
camping plads til "lørdagsholdet" som har en lille
uge i landet inden selve træffet.
Det er ikke let, for englænderne lader til at være temmelig
ængstelige over for folk i flok. Måske er det derfor at
vores engelske Virago venner i den grad slår gækken løs,
når de er på besøg herovre hos os på fastlandet - os uden
de stive overlæber!?
En tommel, fuld af
håb og fortrøstning, op til Jer alle sammen derude...
Mette
|