Hej igen alle Turklubbere
Som I
nok husker, havde vi i efteråret store problemer med at få
plads til nye billeder og artikler på vores hjemmeside.
Vores
hårdt knoklende web-master: Thomsen blev samtidig overmandet
af uoverskueligt meget arbejde på sit nye job, og havde ikke
længere tid til, med vanlig flid, at sidde og mingelere
rundt med alle vores nyheder på den sparsomme plads, han
havde til rådighed. Det betød altså bla. at jeg måtte
forlade Corner for en stund.
Nu er
der igen ved at være styr på sagerne. Vi har fået masser af
plads at boltre os på her på hjemmesiden. Henrik har fået
overtalt Arne til at fodre siden med alle vores indslag. Og
jeg er tilbage i mit lille hjørne, hvorfra jeg vil betragte
og kommentere det lystige liv i Turklub lejren.
Ved den årlige generalforsamling d. 21. marts sluttede endnu
en sæson i Doktorhaven. Med Thomsen, virtuost ved gryderne,
og Jytte i baren var succesen hjemme.
Der har været fulde huse og høj stemning til hvert eneste
tirsdags møde vinteren igennem.
Og vi har hygget os, har vi -
i et
omfang, så i hvert fald Henning og Jeres undertegnede
priser os lykkelige for snørebåndene i siderne på
vores læderbukser.
Nu er det nemlig
langt om længe blevet tid til at hive i køreklunset igen.
En
splinterny sæson ligger for døren – er det ikke herligt!
Målet
for årets første søndagstur var, som så ofte før, ”åbent
hus” arrangement oppe hos Masi Motor i Holbæk.
Vi noget
spændte på om de nye, unge folk der har overtaget
forretningen nu også holdt de kære traditioner i hævd. (Her
tænker jeg selvfølgelig på kaffen og lagkagen) Og det gjorde
de minsandten.
Forretningen
er decimeret en del, idet den ene halvdel af butikken er
lejet ud til en bilforhandler, mens værkstedet fungerer som
det altid har gjort.
En pæn
flok småfrysende Turklubbere havde styr på sommertiden og
mødte glade op ved Mosehuset – og med opsamling, først i
Roskilde og senere ved Munkholm broen endte vi med at kunne
mønstre en helt hæderlig kolonne.
På
hjemturen førte Jørgen an i en
utrolig sightseeing ad snørklede småveje, gennem nogle
yndige landskaber. Jeg selv sad og var pænt imponeret
over mandens overlegne lokalkendskab, da han grinende vendte
sig om og råbte om der egentlig var nogen der vidste hvor vi
var henne.
Midt i
det hele dukkede frøken Forår pludselig op og stak os et
strålende smil og et smækkys på panden. Jovist det var en
vidunderlig tur.
- Lige
indtil vi kom til at se nærmere
på
motorcyklerne ved det sidste pitstop – og opdagede et
mærkeligt gråhvidt støvlag overalt på lak og crom. En
frygtelig mistanke greb os, og vi smagte på stadset.
Ganske
rigtigt: VEJSALT! Os så gik det ellers over stok og sten.
Hjem og vaske og spule.
Så nu er
vi klar til Bakkeåbning på torsdag. – Ses vi ?
Mette
|