Home
    Opdateringer 

    

  Medlemskab
   
Vedtægterne
   
Virago MC DK
   
Turklubben VIP
 

 Klubben
    Turkalenderen
   
Mødesteder
    Turmål
    Bestyrelsen
   
Medlemmerne

    Siden
   
Billeder

  Blandet guf   
    Links
   
Shoppen
    Corner
   
Kørehistorier
   
Bakspejlet


 Virago MC DK
    Klublinks
 
 
  

  Tur klubben                  
    info@virago.dk

   Webmaster

   
webmaster@virago.dk


  PeakCounter

 

"Corner"


 

                          Der er ikke så meget at gøre ved det venner!

Nedtællingen til årets korteste dag er godt i gang -  og lige pludselig er det ikke længere så attraktivt at k
øre rundt derude på sin kværn længere. 
Er det ikke forunderligt som mørket, kulden og føret hvert år sætter en ganske naturlig grænse for, hvor længe det er sjovt.
Tiden er blevet moden til at krybe indendørs, stikke ild i et stearinlys og så ellers dvæle ved minderne om en enestående Turklubsæson.

Dog inden vi når så langt!!
Så skal I da lige ha' et par indtryk fra efterårets tur til Sverige.

         

Der var stadig lidt grønt hist og her. . . også ovre i Skåne.

Til en afveksling var det ikke en hjemmefra planlagt rute vi fulgte. Heller ikke forslag fra en kåd GPS'er. . .
Næh, som vind og vejr magede sig var det skyformationerne på himlen, der var afgørende for om vi drejede til højre eller venstre.

Derfor er det bare for skæg at vi sidder her (i vores kære Orangeri) og studerer landkort.


Denne her sidste efterårstur til Sverige er traditionen tro en af de mere kolde og barske -  og de fleste af sommertidens små hyggelige cafeer og "kaffestuger", hvor vi plejer at gøre holdt er jo stängt for vinteren.
I Orangeriet her, hvor vi elsker at komme, er der altid åbent og altid lunt og lækkert i det store drivhus.



Denne gang var vi nu ligeglade med varmen  for selv på så sen en tur mærkede vi tydeligt effekten af den globale opvarmning (som jeg personligt holder ansvarlig for alle de velsignede vejrrekorder vi oplever gang på gang.) 

Vådt og gråt, javist. Men vi måtte da smide jakkerne og smøge ærmerne op når vi holdt stille.

  -  Og så kan man jo sagtens være seje bikere. . .
Vi ligner heller ikke ligefrem nogen der lider -  vel!


Når jeg tænker nærmere efter, tror jeg faktisk også Turklubben slog en lille personlig rekord her på faldrebet af sæsonen.
Gad vist om det ikke er første gang nogensinde, at vi har kaldt til køretur d. 16. november.
Vel og mærke en tur, der blev kørt i strålende sol og 15 graders varme.

   

Mærkeligt ser det ud dog. . .
Nøgne træer, og bleg vintersol der laver laaange skygger. . .  og så et par glade Turklubbere der pifter lidt op i landskabet.
Årets sidste tur?? Tjah, der er nok ikke meget galt.




workstation212.jpg

Oval billedforklaring: Fra Webtrolden

Mig passer det udmærket at krybe indendørs - 
så får jeg tid til at øve mig på mit nye hverv som webmaster. 

Egentlig mente jeg selv, at jeg bare skulle være en slags vikar til det mest nødvendige på forsiden -  men altså, for det første er der ingen andre, som søgt jobbet -  og for det andet er det altså  så SKÆGT at lave hjemmeside, at jeg næsten ikke kan styre mig!
 Hvilket I nok har bemærket!  

Jeg er lige nødt til at bruge lidt Corner plads på et par praktiske ting omkring vores hjemmeside.
Forsiden er nogenlunde ved at finde sin form -  og vil stadig være forum for højaktuelle links og hotte nyheder.
Der er et totalt opdateret
medlems galleri  på vej, og jeg drømmer  også om, at lavet en rigtig shop på siden til vores klubeffekter.
Jeg har oprettet en ny rubrik til kørehistorier, hvor jeg samler de lange fortællinger. -  Og jeg lover at krympe billederne, så de ikke er så langsommelige at åbne.
Beretningen fra Østrig har jeg også smidt derover. Næste gamle kørehistorie bliver fra Internationalt Træf i England 2005.
I får også et nyt Arkiv til gamle udgaver af Corner. Det bliver for voldsomt med dem alle, men jeg laver et rigtig godt og repræsentativt potpourri.
Jeg har masser af planer om forbedringer over hele linien, og hvis I har gode ideer må i meget gerne smide mig  en mail. Så vil jeg lufte vores ønsker for Bestyrelsen næste gang de holder møde.
 -  Og så vil jeg gerne beklage alt det roderi og mærkelige sider -  og nogen gange slet ingen sider andre gange ingen "Mening" og hvad ved jeg.

Jeg er på ingen måde kvalificeret til det her webjob, men jeg har forbandet mange fede ideer -  og jeg pukler løs med at lære.
Jeg skylder afgående webmaster, Arne STOR STOR tak for loyal opbakning og mega tålmodighed med mig. I kender jo Arne og hans iltre temperament -  han får mig altid til at tænke på en anden lille lodden og rødhåret hidsigprop . . .  Ham her:

Der torturerede trommeskind i Muppet Show i 70'erne.
 
(Det er kærlig ment, Arne. Hvem elskede ikke den lille desperado)  
Jeg skal garantere at der har været stunder, hvor Arne godt kunne have høvlet et par trommestikker til spåner - men han har været alle tiders makker. Tak Arne!
 
Det bliver alt fra mig her i Corner i denne omgang. . .
(og det var rigtig rart at smide webmaster kasketten, knalde cowboyhatten ned over ørerne og slippe herind til mig selv i mit hjørne.)

         Tommel op til alle derude...

                                                               ...Mette

 

 

  Copyright © 2002-2003 - Opdateret: 16, december 2011 .