Hej "Klubbere" fra
nær og fjern.. |
|

Dette fuldstændig fortryllende sceneri
danner udgangspunkt, når vi den første lørdag i oktober
mødes i Frederiksborg Slotshave, til Nordsjællendernes
traditionsrige "Sæson afslutnings Rally".
Hvis jeg ikke husker meget galt, er det i år fjerde gang, at
orienteringsløbet, med den ædle kappestrid mellem
Sjællændere af enhver Klubfarve afholdes.
Her er det Frank og Pernille der luner snuderne på en kop
moc, inden det går løs med strabadserne på landevejen.
Vi fordeles i hold, og MC Ebbe orienterer os
om praktiske foranstaltninger...
- hvorefter alle mand spytter i næverne, pakker taskerne og
beslutsomt begiver sig afsted - alt imens gyldne
bøgeblade sagte daler om ørerne på os.
- Blåfrosne ører - kunne man fristes til at tilføje i år!

Og som traditionen byder, tilbragte vi herefter dagen med at
orientere os rundt på kryds og tværs i smukke
Nordsjælland...
Indtil vi - hen under aften atter mødtes, fik uddelt points,
pokal, bevingede ord - og en enkelt løftet pegefinger fra MC
Ebbe.
Men som I kan se, har vi stadig friske røde kinder, mod på
livet - og en vældig appetit på biksemad, der som den sidste
i dagens række af traditioner, afrunder arrangementet.
- I ca. to minutter bliver der fuldstændig total stilhed, mellem de mange
bikerhoveder, når vi bænket om bordene i Motel Norden,
skovler til os fra de svulmende fade.... SÅ bryder
snakken løs.
Tusind tak! Nordsjælland, for endnu en mindeværdig og
begivenhedsrig dag.

Søndag d. 10. oktober oprandt omsider dagen,
hvor vi fik mulighed for at gennemføre den planlagte tur til
Kivik i Sverige.
Sådan her så det ud da vi forsamledes ved Mosehuset kl.
10...

-
Og da vi nåede Smygehamn, var det lige så flot.
Desværre havde alle Caféerne lukket for sæsonen. Så vi begav
os hastigt videre, trøstet med løfter fra Henrik om at han
holdt ind, når han spottede en "Kaffe Stuga" som lige kunne
rive en gang kaffe med kage til 18, 20 mennesker på bordet i
en fart!
Og se så lige en
gang her:

Det her sted fandt han via en indgang, der
lignede et hul i jorden. Gennem en lang mørk tunnel, i
hvilken skummelt udseende næringsdrivende havde slået sig
ned, og drev handel i den dunkle belysning, kom vi ud for
enden - i denne sydlandsk inspirerede gård have.
Med vinranker i loftet, klinker på gulvet og hyggelige
franske café møbler.
Bedst af alt havde værtsfolkene ikke det mindste problem med
at servere spandevis af kaffe. Og med den frejdigste mine af
verden, hev de store bradepander med duftende bagværk ud af
ovnen.
Således rustede drog vi videre mod Kivik.
Det blev en god og en lang dag - til sidst også en kold dag.
Og så blev det dagen da vores kære venner fra Nordsjælland,
meddelte os at de officielt var blevet Turklubbere. Desværre
måtte vi sende Jørgen retur allerede ved broen, på en Virago
med maveproblemer. Men pigebørnene fulgte trop.
Her er f.eks. Pernille, fuld af grin og
utæmmeligt godt humør som sædvanlig.
Ingolf fortalte at han havde over
500 km. på speedometeret, da han var tilbage i Odsherred
- og flere af os behøvede optøning af legeme i badekar ved hjemkomsten.
Så det var en rigtig efterårstur...
I skal også lige ha' et par glimt
fra weekendens høstfest, som blev en rekord aften, med
næsten 60 deltagende Turklubbere. Aldrig i klubbens historie
har vi holdt fest for så mange mennesker, der udgjorde en
skønsom blanding af "gamle" hoveder, som har været med fra
klubbens start, og alle de dejlige nye medlemmer vi har lært
at kende i løbet af året.
Det havde været helt håbløst at proppe alle
de folk ind hos Claus og Nanna på Mindevej, hvor alle vores
tidligere høstfester har fundet sted.
Heldigvis har vi Frank til at løbe rundt alle vegne, med
hans evigt arbejdende indbyggede radar - og han fik spottet
det her sted, hvor vi lige kunne være.
Her er et lille bitte udsnit af os... Skulder ved skulder
sidder vi og guffer...
-
Og her er vi fra den anden side (midt i det
hele sidder en stolt Mette og blærer sig med sin pris)
Det var John W. der havde haft maset med tilrettelæggelsen af
løjerne. Til det praktiske stillede en hjælpende hær op
- Her er jeg nødt til at fremhæve Wanda, der sled bravt.

Her ser I forklaringen på at det her Corner
er lidt forsinket. Jeg har haft gang i at lave et forslag til
et nyt klubflag.
Som i måske husker, blev vores Virago Danmark flag nedlagt og
groft skændet i den forgangne sæson. Og nu er det jo at Frank,
den "overaltværende" har fremskaffet en fed ny flagstang.
Her er så mit forslag til et Turklub flag.
Jeg lover at der ikke skal gå så længe før
jeg lader høre fra mig igen. Nu er der efterhånden ikke så
mange lyse timer tilbage til at køre i, så kan jeg jo passende
hygge herind i hjørnet til Jer.
Tommel op til Jer alle derude fra nær og fjern...
Mette
|