Hej Folkens  

 Med usvigelig sikkerhed myldrer de frem her i efterårsferien. 
Basunengle og vatnisser og hvad dertil hører, har holdt deres indtog. 
I år mere underligt og malplaceret end nogensinde.

For frem til dags dato har, i hvert fald jeg suset rundt uden andet end en T-shirt under kørejakken -  og STORNYDT den vidunderlige sensommer. Tindrende blå himmel så langt øjet rækker, hver eneste morgen -  man tror næsten det er løgn, og man véd ihvertfald, at det ikke varer evigt.

Så Henrik og jeg har benyttet os af hver en ledig stund, til at køre både Sjælland og Skåne tyndt.

 Vi har rekognosceret  rundt i landskaberne og fundet en masse fede ture og hyggelige steder, som vi har til gode til næste sæson. (Det er derfor jeg ikke har været så meget hjemme her i Corner på det sidste.)
Alene det tillige mørke minder os uundgåeligt om at vi nærmer os den sørgelige slutning på et herligt køreår. Derfor er det også slut med tirsdagsturene fra Skovlyst for i år. Der er ikke så særlig meget spas ved at fedte rundt i sjappede, våde blade på mørke skovveje. 
                 

  Her et lille glimt fra en af årets sidste tirsdagsture.  

Kaffe og iskager ved Esrum Sø.

Til gengæld har vi kørt nogle  helt fantastiske søndagsture rundt i de farvestrålende høstlandskaber.                                                              
 Særlig turen i området omkring Sejrøbugten, synes jeg var helt vildt flot.

Her fik vi os - efter at have indtaget en forfriskning på "Svenske Bastionen" på Dragsholm Slot -  en ordentlig  rundtur i Odsherreds stærkt varierede, og sine steder, enormt kuperede landskaber.

Og siden vi nu alligevel var i nabolaget, sluttede vi af med kaffe på Sdr. Skovvej.  

 Den årlige efterårstur til Sverige trak en ordentlig karavane denne gang, og med et par opsamlinger undervejs gennem København, var vi 28 motorcykler der krydsede Øresund. På folkets opfordring gik turen den velkendte vej sydover, langs Trelleborgs palmepromenade og ned til vindblæste Smyge (Sveriges sydligste punkt). Herfra er der heldigvis ikke særlig langt til et af vores favorit "holde pause" steder, Orangeriet. Et totalt overraskende sted, der udefra ligner... ingenting. Først når man træder indenfor ledes man gennem nogle små, lavloftede, rustikt indrettede bondestuer - fyldt med alskens finurlige former for brugskunst og husflid - for til sidst at ende i et kæmpestort, vidunderlig lunt væksthus. Her sidder man rundt omkring ved små café borde med tunge vindrueklaser dinglende over hovedet og slubrer  herlig mocca med verdens mest uartige og syndige choko kage. De tager sig godt betalt - men det er det hele værd, synes jeg.

Fra Orangeriet fortsatte vi østpå langs kysten for at ende oppe i Kiviks vidunderlige frugtplantager. I år var der ikke så meget trængsel på Mosteriet, så vi kunne i ro og mag shoppe i den lille butik og gå på opdagelse mellem de hundrede vis af forskellige æble og pæresorter. På hjemturen over åsene fandt Henrik nogen nye hyggelige omveje, og da vi ud på aftenen krammede farvel ved broen kunne vi se tilbage på en Sverigestur, der ganske vist ikke var helt efterårs gylden endnu. Til gengæld fik vi ikke frosset ørerne fuldstændig af, som vi nogen gange har prøvet det det på denne her tur.

Meget desværre måtte vi undvære det traditionelle "sæson afslutnings rally", som var aflyst i år.
Til at trøste os på har vi så i stedet holdt et par fede fester til en afveksling.

Jeg har før her i Corner betegnet vores Frank som en frygtløs person - og når man vover at invitere til havefest i slutningen af september, så er det i hvert fald ikke vejrgudernes mishag, man er bange for.
På den mest fortryllende, stille og lune aften, havde Frank og Wanda  budt os alle sammen til rund føs'dag (Franks) hjemme i haven i Hillerødgade - og bevar mig vel for et polsk party.
Polsk sprut og humle - hvad i alverden skal man så med LSD og extasy!
Jeg er ret overbevist om at den fødselsdagsfest ikke bliver glemt lige foreløbig.

Tak begge to for en forrygende aften... og for pragtfuld mad.
 

- Og nu da Wanda alligevel havde grabberne begravet i madgryderne, nå ja, så fixede hun også lige maden til vores høstfest. 

Se bare engang hvor vi smovser os. Og det I ser her er kun begyndelsen.

Frede sørgede for festlige indslag under spisningen.

 "Eleverne" blev fornemt uniformerede...

 - og så der var både uddeling af præmier og af "Bjarnes vandrepokal", som tilfalder årets biker. I år gik pokalen til vores

 allesammens humørspreder, Jane...


     

- der kvitterede for æren ved, efter maden, at opføre en lille glædesdans.                     

 - Denne her laban skal omgås med en vis forsigtighed, for han lider af noget så sælsomt som alkoholprovokerede løse håndled, hvilket bevirker at mad og drikkevarer (og evt. forhåndenværende brandslukningsmateriel) pludselig eksploderer mellem hænderne på ham - ikke helt ufarligt for hans omgivelser.

Fra d. 2. november stater vi op på vores vinter "get together" (se nærmere Turkalenderen) -  i år i nye omgivelser, efter nogle meget dejlige år i Doktorhaven.
Dog så længe vejret mager sig som det gør lige i øjeblikket bliver vi ved at finde på ture. Både selvfølgelig de faste søndagsture (kun afbrudt af lejlighedsvise tømmermænd) - plus, som I nok har opdaget, de improviserede. 
Henrik har jo en meget forstående arbejdsgiver, der gladelig giver ham fri til køretur - og så er det han kan finde på at maile rundt og spørge om I vil med.

Jeg véd at nogen af Jer allerede har klodset op for vinteren, og til Jer andre: Kør nu med omtanke derude i bladsnasket... og NYD den verden der lige i disse dage lukker sig om os i det pure guld og bronze.

                        Vi ses... Tommel og humør op alle mand    Mette