Hej kære
Turklubvenner
|
|
Som
I vil kunne læse af det følgende har der, mildest talt,
været svingdør i mange Turklubhjem den seneste måned.
Næppe
havde man fået kastet costumbaggen fra sig i entreen og de
værste fluer gnedet af panden, før bagagen igen skulle
spændes på kværnen og næste eventyr vinkede forude.

Oven på fester og skørlevned henover sommeren (til højre
ses fx et par romere på vej til vildt orgie) gjorde det
godt at komme ud og rulle lidt igen.
Også selvom turen i
første omgang allerede stoppede på Midtfyn ved Fyns MC
Festival, så smagte det da lidt af landevej.
I år levede træffet på Fyn ikke helt op til tidligere års
mindeværdige standard.
Helt galt gik det ved morgenmaden, som
der for det første ikke var nok af... og måske i et forsøg
på at få det til at tage sig ud af noget, var serviceringen
af de hundredvis af morgensultne lagt i hænderne på en
utrolig sindigt arbejdende person.
Dog kunne man i år slå lejr i tørvejr (se billedet ovenfor)
i modsætning til sidste års tropeagtige tonseregn.
- Og som vanligt - grin og råhygge i turcampen.

For en del Turklubbere blev
der dog også tale om et lynvisit hos fynboerne. Allerede
lørdag gik det retur til Djævleøen - og til Lille Ebberup,
hvor ViragOle i anledning af sin 50 års fødselsdag havde
slået husets døre op på vid gab.
Nu hvor han endelig har fået skruet sin V-Max sammen, og
tilmed fået fremskaffet en tændingsnøgle til svinet, er han
ikke til at skyde igennem. Det kan godt være at dåbsattesten
siger 50 år, men i hjertet er han en lalleglad lille dreng for tiden.
Hjem
og pakke en gang rene underhylere og tørre sokker - og så
afsted igen! Jørgen havde inviteret på weekend tur med
indbygget sightseeing Fanø rundt og kaffe hos Mariannes forældre der bor derovre.
Vi var
blevet budt på husly weekenden over hos vores kære venner i
Virago Esbjerg, der jo dels bor meget bekvemt - når man agter
sig til Fanø - og dels råder over fremragende faciliteter
omkring deres dejlige klubhus.
Vi kørte afsted tidligt fredag d. 23.august så vi var fremme først
på eftermiddagen -
og havde god tid til at slå lejr og finde os tilrette, inden
vi blev budt på herlig biksemad med spejlæg, og en rigtig
tilbagelænet hyggeaften i den vanlige gemytlige Virago stil.

Hele
lørdagen var sat af til udflugt til Fanø. En god håndfuld
Esbjerg
folk gjorde
os følge, og den lille færge der fragtede og alle til øen
var godt proppet med
tohjulede.
På denne årstid gør denne lille lyngbeklædte ø sig
rigtig. Der er utrolig smukt på Fanø, og vi fik oplevet
både den natur og arkitektur, der er så karakteristisk for
Fanø. De fleste fik også hilst på Fanøs helt store
attraktion denne sommer: Den ombyggede folketingsmand, Hugo -
som jo har været vældig fremme i medierne på det seneste.
Manden der med røven bar og stængerne i vejret, til en
måbende seerskare i Tv's primetime bedyrede, at den skævøjede
mandsling, der rumsterede løs mellem hans skrævende ben, var
i færd med at gøre ham til verdens lykkeligste kvinde! -
og som nu, i skikkelse af Anette, langer gammeldaws isvafler
over disken i ishuset i Sønderho.
Fanø er vindblæst og lyngbeklædt og fyldt til randen med
frisk luft.
Det samme blev vi - hvilket afstedkom en glubende
appetit.
Den klarede Esbjerg folkene ved at diske op med en overdådig
orientalsk buffet, som blev rigget til da vi returnerede til
klubhuset. Bagefter gik der selvfølgelig lørdagshygge i den
ved baren.
STORT TAK! til Jer i Esbjerg, som søndag morgen fulgte os ad
idylliske landeveje helt til Fyn, hvor vore veje skiltes efter
frokost sammen med alle bikerne hos "Karolines"
(Fyns svar på Malerklemmen). Tak for en pragtfuld weekend
og for Jeres gæstfrihed og utrættelige omsorg for Jeres
gæster. - Og tak til Jørgen og Marianne, der overhovedet
gjorde alt dette muligt.
Det
var med at komme hjem i en fart, for allerede om mandagen
skulle vi ud og lukke Bakken. Som sædvanlig på en bagende
varm sommerdag, og som sædvanlig alt for tidligt, synes man.
Men vi fik plyndret buffeten hos "Lille Peter", som
vi plejer, og nu kan vildtet så koncentrere sig om slægtens
videreførelse uden ustandselig at blive hylet ud af den af
folk der kører i rutsjebane.
Corners
Kolonneservice
At
dirigere en stor kolonne samlet gennem tæt trafik
medfører at det ind i mellem er nødvendigt at
"lukke af" for den forstyrrende, tværgående
trafik. Dvs. at vi, for en kort bemærkning, indfører
vores egen trafikregulering! Ved store kryds og svære
udkørsler, kører et par mand eller fire frisk
frem og blokerer med krop og motorcykel som skjold for
den øvrige trafik, så kolonnen kan passere hurtigt og
samlet.
Det er strengt nødvendigt at aftale manøvren
hjemmefra, og orientere alle grundigt, så ingen
intetanende midt i det hele bremser op for rødt i et
kryds der er spærret af, til stor fare for de
bagfra kommende (og sig selv). Husk! hvis et par af dine
modige kammerater holder og gør trafik tjeneste ude i
et kryds må du ikke bremse op eller
tøve, selvom lyset skifter til rødt, men fortsætte
frisk frem, så alle kan passere i en fart. Metoden er
selvfølgelig ikke specielt lovlig, men utrolig nyttig
for os - og erfaringen viser at bilisterne
accepterer forstyrrelsen. De tager en tilbagelænet
slapper mens de nyder synet af det skinnende optog der
glider forbi.
At køre sikkert kolonne indebærer at man konstant er
på forkant med forstyrrelser fremme, og i god tid
advarer hinanden. Det er nødvendigt at vi kommunikerer
under kørslen.
Mere herom i næste Service, der handler lidt om tegn og
fagter.
|
Fra
tid til anden bliver vi bedt om at træde op med vores
motorcykler ved forskellige
events. Det kan være byfester, polterabends - eller, som
her onsdag d. 24. september, hvor Obelix og Nina havde inviteret os til at køre tur
med en flok beboere fra Vangedgård (hvor
Nina arbejder med psykisk handikappede).
Frede
og - aldrig svigtende Frank - stillede op. Frede, som har
sendt billedet (snuppet i farten af sønnike, Marcus)
fortæller at det blev en fuldstændig fantastisk eftermiddag.
Beboerne var ellevilde af begejstring og efter to stive
timers koncentreret kørsel måtte Frank og Frede næsten ha'
grinet om ansigterne fjernet kirurgisk.
Lad mig lige her slå et slag for at mange flere af os tager
del i arrangementet til næste år.
Dagen efter, torsdag d. 25. september, var der så afgang
for første hold af årets deltagere ved Mosten Race Day.
For mig - der i 2002 som første kvindfolk, kuppede mig med
på denne, førhen så ultimative mandetur - var det spøjst
at opleve at torsdagens afgang næsten var med tøser i
overtal.
Vi
fik alle tiders lejrplads inde midt i plantagen i år.
Torsdag aften grinede vi vores baller af led over Monrad &
Rislund, og fredag løb vi frem og tilbage mellem campen -
hvor vi skulle holde pladser til "fredagsholdets"
telte - og tribunerne, hvor vi jo skulle holde øje med de
indledende heats.
Heldigvis var der ikke så langt mellem telte og tribuner, så
vi kunne hurtigt nå at spæne op til striben, når en spændende
start blev annonceret.
For ræs!
-

Det er det
det hele handler om på Mosten... Vær så god mine damer og
herrer: En vaskeægte femstjernet burn out -... og jeg kan
garantere Jer at ikke et øje er tørt - krudtrøgen er
intens.

Som det plejer blev det en weekend med alt det der giver os
bikere skinnende røde kinder: masser af ræs og rekorder, -
asfalten var perfekt i år - god mad og drikke, show, musik og
fed underholdning - og over det hele - den totalt hyggelige og
stemningsfyldte atmosfære der altid hviler over MC Mosten.

Lørdag aften skød Jens papegøjen og scorede en rejse til
Las Vegas til ham og Lone, og var selvklart noget rundt på
gulvet.
Se, det er forståeligt nok. Hvad jeg derimod ikke fatter er
de - alt for mange - "after burnere" som politiet
hver eneste gang kan knalde, så nemt som ingenting, søndag
formiddag. Trods utallige advarsler henover hele weekenden.
Til sidst er jeg lige nødt til at bringe nok et par glimt fra
sommerens heftige udskejelser. Som det ses er det ikke
ligefrem gået stille af sig. Her nedenfor:

Et æggende live
show, hvor intet overladtes til fantasien, ved Jørgen og
Pernilles sommerfest.
Og så må jeg nok sige
at synet af denne forførende romerinde uden tvivl
havde skudt sandalerne af hvem som helst af antikkens
herskere. (Fanget på kornet til Toga festen hos Karen og
Bjarne)

Til
allersidst, skal jeg ikke glemme at sende et tillykke fra mig
i Corner til Nuser og til (Jeannes) Christian med de nye
stempler. Velkommen i de kørendes rækker. Vi skal nok passe
godt på Jer.
- Og... til aller, allersidst Tak!!! til Johan, Frede, Henrik
og Jan, som har skudt, sendt og brændt en masse fede billeder
til mig, som jeg nok skal plukke flittigt i, og visse flere af
i kommende Corners.
Hej fra mig for denne her gang... med tommel op i
nordenvinden -
Mette |