Jeg ved ikke rigtig hvordan I havde det -  men mens jeg gik og pakkede min bagage til årets Østrigs tur, vældede minderne ind over mig. . . 
Minderne om de skønne solbeskinnede dage -  og de kvælende, men dog vidunderlige 35 ° som fulgte os under hele turen sidste år.

Det er godt nok lige hvad man trænger til, oven på en kold og våd sommer som denne,  sagde jeg til mig selv, mens jeg gav de blege stænger en  omgang selvbruner -  og pakkede en ekstra soltop i sækken.
Jovist!! Det skulle sandelig gøre godt med en tur syd for Alperne!

Men som det fremgår af den lille mummitrold*  i sneen ovenfor, så blev mangt og meget noget anderledes end vi havde fantasi til at forestille os hjemmefra.

*Nulle

 Anderledes var for eksempel måden hvorpå vi hver især gjorde rejsen på.
Et hold hyggeslentrede ned gennem Europa - 

Et andet hold var allerede under sydlige himmelstrøg i Spanien, og skulle bare en lille tur tværs over kontinentet.

-  Et tredje hold tog konsekvensen af de usle vejrudsigter og hoppede på autotoget en bid af vejen - 

                                                        
                                                                                                                             
 Et par af knægtene tog  en endags blæser,
 DK/ Østrig på rekord tid  (hvorefter de  snork sov  uafbrudt i 24 timer efter ankomsten.)

- Og en lille sluttet skare havde besluttet at gøre turen nogenlunde lige som sidste år. Hvilket vil sige et par raske dage på Autobahnerne med en enkelt overnatning i sydtyskland.
                                                                                                                              
                 Jørgen var den modige, der ledte flokken.

 

Som de fleste af Jer ved, begyndte turen for mit vedkommende med et mindre drama, da jeg ramte en våd, glat asfalt reparation på motorvejen 20 km syd for Køge. Vi kørte 130 -  og både Virago, bagage og jeg slog en gevaldig kolbøtte.

- I den forbindelse: STOR ADVARSEL til alle! mod de lede "asfalt orm" som ligger i vejbelægninger overalt: Når de er våde er de livsfarlige for tohjulede!

Henrik og jeg blev selvfølgelig  sat af kolonnen og kom først afsted fra København med små fire timers forsinkelse.
Så vi gav den øre -  som man jo kan når man kun er to -  og fik omtrent indhentet det tabte. (Så lad gå med at den voldsomme fart kostede mig min lille rejsebamse kammerat, Günter og min højt elskede Stetson, der har boet fast på mit hoved i mere end ti år.)
 

Det er de først ankomnes "privilegium" at pisse territoriet af, starte vores camp -  og forsvare området mod uvedkommende indtrængende. Som belønning  strålede solen fra den himmelblå de første par dage.

Pedersens varmtvandsforsyning
 til uafbrudt kaffebrygning.          

Med godt 1.500 km. tilbagelagt på et par dage, er det meget smart at tjekke "krikken" inden strabadserne i bjergene.

 For strabadser blev der sandelig tale om. . .

Næppe var Henrik og jeg landet . . .
før tunge skyer forsamlede sig over bjergene (nogen var så tunge at de sågar faldt helt ned mellem bjergene. . .

. . .og et  uvejr af historiske dimensioner  bevægede sig hastigt ned gennem Europa, ( Henrik og jeg havde haft lige i hælene) og invaderede Østrig.

Her nyttede det ikke ret meget med soltoppene. Vi tilbragte et par dage

                                               iført ALT hvad bagagen  rummede  på een gang.

 Og så var vi endda heldige, os der opholdt os i Kärnten (Østrigs sydligste provins)
Jeg fulgte vejrsituationen på min lille transistor i teltet, og kunne høre hvorledes hele landet var i undtagelsestilstand.
Dels på grund af Luciano Pavarottis tragiske bortgang, hvilket fremkaldte øjeblikkelig landesorg   -  dels på grund af klima forandringerne, som bragte landet syndflod, torden og lynild, hagl på størrelse med  knyttede barnehoveder, snestorme, oversvømmelse og lukkede bjergpas og lufthavne.


Os der krøb sammen i campen nøjedes med at fryse.

Heldigvis er der da mange behagelige metoder til at holde varmen!

Strabadserne mødte dem der vovede sig op i bjergene. . .

Det kræver en vis dødsforagt at køre hårnålesving på V-Max under de her omstændigheder!

Knap så vildt gik det for sig i byerne.

Regnen stod ned i stænger og cafeer og shopping gader lå øde hen.

Her trasker vi -  en anelse mismodige - rundt i Klagenfurt -  godt våde og kolde.